Ung kvinde græd i prøverummene: Nu viser hun sig i badedragt for første gang

Skrevet af Ane Sørensen

16/08/2017
Foto: Gemma-Louise Bond
Foto: Gemma-Louise Bond
For første gang i sit liv viser britiske Gemma-Louise Bond et billede af sig selv i en badedragt.

Mest læste i dag

- Jeg har deller på ryggen, store bryster og masser af strækmærker. Men min krop har båret mig gennem 25 års op- og nedture inklusiv adskillige operationer.

Sådan skriver britiske Gemma-Louise Bond til et billede på Facebook, hvor hun står på en strand i Mallorca og smiler stort i sin sorte badedragt.

Det skriver det lokale medie Belfast Live.

Foto: Gemma-Louise Bond

Trods en blog og en facebookside med 10.000 følgere, er det allerførste gang, at den 25-årige kvinde viser et billede af sig selv i en badedragt:

- Internettet viser primært slanke piger i todelte bikinier, og det gør bogstavelig talt ondt i mit hjerte. Det bliver aldrig mig, og så mange unge kvinder stræber efter en perfektion, som er uopnåelig. Jeg er virkelig bekymret over de yngre piger i mit liv, der føler sig selvbevidste, når hænger ud i solen med deres venner, skriver Gemma-Louise Bond til sit billede og tilføjer:

- Jeg ønsker at være en anden type rollemodel - hvad end det er for dig, eller for dine døtre, som måske læser med på min blog.

Foto: Gemma-Louise Bond

Siden Gemma-Louise Bond delte billedet den 10. august, har det fået mere end 1.600 reaktioner og mange kommentarer fra andre brugere, der bakker op om den unge kvindes budskab.

Den store opbakning overraskede Gemma-Louise Bond og inspirerede hende til at skrive et blogindlæg om forholdet til sin krop og om at finde modet til at dele billedet:

- Jeg besluttede mig for at dele et billede af mig i min badedragt, som endte med at gå viralt med så mange kvinder, der værdsatte min selvtillid. De ved ikke, at jeg har brugt så meget tid det her år på at græde i prøverum, græde i fitnesscenteret og generelt have det forfærdeligt, skriver Gemma-Louise Bond i blogindlægget og fortsætter:

- Men jeg skriver dette, er jeg så bevidst om, at mange kvinder kæmper med deres selvtillid. Jeg har været på sådan en rejse dette år med min. Med meget ængstelige perioder og nedtrykte perioder, hvor jeg har følt mig ret værdiløs.

Gemma-Louise Bond er overvældet over den positive modtagelse, som hendes billede har fået:

- Ingen kommenterede på mine rygdeller, men derimod mit smil, min tilfredshed og selvtillid, som de fornemmede, når de kiggede på billedet. Selvtillid har ebber og  udsving, lige som glæde, men jeg er glad for, at jeg har fået et sundere syn på mig selv.

Du kan læse hele blogindlægget lige her.

Lisa forsvandt sporløst i skoven en måned - nu afslører hun, hvad der skete