Ung kvinde købte dynejakke på nettet - men det kom hun hurtigt til at fortryde

Hun blev slemt skuffet.

En ung kvinde bestilte en dynejakke på nettet. Det kom hun hurtigt til at fortryde.

Det er nemt og bekvemt at handle på nettet, men det har også nogle klare ulemper. Blandt andet at du ikke får lov til at prøve tøjet, før du svinger dankortet.

Det er nok de fleste, der kan genkende, at det stykke beklædning, de forelskede sig i på den smukke slanke model på skærmen, ser helt anderledes ud hjemme foran spejlet i Brønshøj.

Samme oplevelse havde den unge studerende Becky Latham fra Manchester i England forleden, da hun havde bestilt en grøn dynejakke fra butikken Urban Outfitters, så hun kunne gå foråret i møde med stil.

Sådan så den ud på nettet.

Da æsken med den nye jakke ankom med posten efter et par dage, stod det hurtigt klart for den unge kvinde, at hun havde gjort et fejlkøb af de helt store. Det grønne stykke overtøj sad helt anderledes end på modellen. Helt anderledes.

Hun var heldigvis ikke for skuffet til at kunne se det sjove i det. Hurtigt fattede Becky Latham mobilen og delte et billede af sig selv iført den nye jakke ved siden af modellen på Twitter.

Foto: Twitter

- Tak, Urban Outfitters, den er præcis, som jeg forestillede mig, skrev hun sarkastisk i opslaget.

Det sjove tweet blev ikke overraskende hurtigt et hit på Twitter, hvor det i skrivende stund har fået mere end 135.000 hjerter.

Derudover har opslaget fået hundredvis af morsomme kommentarer med på vejen.

Jakken levede ikke helt op til forventningerne.

- På plussiden kan du bruge den som redningsvest, skriver en bruger.

- Bare tænk på alle de snacks, du kan snige ind i biografen, lyder det opmuntrende fra en anden.

Nu kan Becky Latham i det mindste gå foråret i møde med masser af moralsk støtte. Og oplevelsen har forhåbentlig ikke afskrækket hende fra at prøve lykken en anden gang.

Fattige forældre desperate efter hjælp: Lille pige født uden dele af kraniet

Dagens Gossip