Ung kvinde vil 'halvvejs op i himlen' for at sige farvel til død veninde, men så indtræffer endnu en tragedie

Skrevet af Morten Larsen

31/08/2016

Dagens topnyheder

For 25-årige Jazmine Howarth var der tale om et kæmpe chok, da hun tilbage i foråret måtte sige farvel til sin allerbedste veninde.

Dionne Corbett kæmpede med depression, men i slutningen af februar måned 2016 blev tilværelsen for meget for hende – hun begik selvmord i sit hjem i Bolton.

De to englændere blev venner i barndommen, og de talte om at blive gravide på samme tidspunkt, så de dermed kunne dele deres oplevelser ved at være gravide sammen.

- De så hinanden som søstre, og den ene ville ikke undervære den anden, forklarer Brendan Cawley, forlovet med Jazmine Howarth.

Læs også: 5-årige Elizabeth sendte en ballon til sin far i himlen - så fik hun et uventet svar

Deres fælles babydrømme forsvandt med selvmordet, og nu måtte Jazmine Howarth sige farvel til sin veninde.

Det blev aftalt, at Jazmine Howarth skulle holde en tale til begravelsen, og dagen før bisættelsen tog hun sin mor med hen i kapellet, hvor de sammen sagde farvel til den afdøde kvinde.

24 timer senere var Jazmine Howarth også død.

Den unge kvinde havde hængt sig selv fra et træ i en lokal park. Forinden var hun oppe at toppes med sin forlovede - skænderiet endte med, at Jazmine Howarth løb ud ad døren til parrets hus.

Hun blev senere fundet af sin forlovede i den kommunale park, og det tragiske dødsfald kom bag på hele familien.

Michelle Howarth, der er faster til Jazmine Howarth ,forklarer til The Mirror, at ingen i familien så tegn på, at hun ville begå selvmord.

Der blev kort efter fundet et brev, der muligvis giver en form for forklaring på den 25-årige kvindes død.

I brevet skriver Jazmine Howarth til sin mor, at hun vil tage 'halvvejs op i himlen' for at sige et sidste farvel til Dionne Corbett , men at hun ville vende tilbage 'til landet med de levende'.

Det fremgik ikke af brevet, hvordan den 25-årige kvinde ville besøge sin afdøde veninde, men på papiret giver Jazmine Howarth udtryk for, at hun var i stand til at 'kontrollere døden'.

Brendan Cawley forklarer, at han to dage før sin forlovedes død var ude for en mærkelig oplevelse.

- Jeg vågnede midt om natten og så på Jazmine, der er ved at skrive på et stykke papir. Jeg spurgte om, hvad hun lavede. Hun sagde: ”Intet, det er dumt”. Jeg tænkte, at det måtte have noget at gøre med Dionne, forklarer Brendan Cawley.

Han lagde mærke til, at fjernsynet var blevet tændt og slukket flere gange, og observationen fik Jazmine til at sige: 'Jeg skriver ordene ned, da Dionne muligvis er ved at fortælle mig noget'.

Brendan Cawley er af den opfattelse, at hun ikke ønskede at begå selvmord.

- Jeg tror, at hun regnede med, at jeg ville redde hende, siger han.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: