Ung mor: Jeg ville ønske, jeg aldrig havde ammet mit barn

Skrevet af Emil Ryttergaard

15/03/2017
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En ung mor har skabt vild debat på nettet, efter hun i et opslag på sociale medier nægter at amme sin søn fremover.

Dagens topnyheder

Når man får et barn, så er der kun én ting, der duer, og det er modermælk fra mors egen barm. 

Sådan har det længe lydt fra sundhedsplejersker, når en lille ny kommer til verdenen.

Men når spørgsmålet falder på amning, så er det ikke alle mødre, der kan eller vil amme deres børn, og netop det afviser en ung, australsk mor på Instragram, hvilket har fået mødre til tasterne på nettet. 

Det er den 28-årige australske tv-stjerne Maddi Wright, der i et opslag på Instagram beskrev, hvordan at hun nu fortryder, at hun ammede sin 4-måneder gamle søn, Carter Wright.

- Jeg ville ønske at jeg aldrig havde ammet mit barn. Tre uger efter at jeg stoppede med at amme, føler jeg mig som en helt anden person. Jeg er en bedre mor og en bedre hustru. Jeg har mere energi, og jeg kan gå hjemmefra uden at blive ramt af angst, skriver den unge mor blandt andet i sit opslag. 

Det har fået mødre op ad stolen og til tasterne, hvor de fleste roser Maddi Wright for hendes ærlige opslag. 

- Tak for dette. Jeg tog valget og ammede ikke mine 2 børn. Jeg har venner og familie, der stillede spørgsmål ved det, men jeg vidste, hvad der var bedst for mine børn og jeg, skriver brugeren 1fitdare på Instragram. 

Der er dog også mange sure kommentarer på opslaget, da andre mødre mener, at Maddi Wright er egoistisk og selvcentreret ved at vælge amning fra. 

- Selvisk, selvisk, selvisk. Ja, mor har også brug for tid til sig selv, men først efter hun har ammet. Det er kun kort tid i det store hele, og det er egoistisk at hun hellere vil i fitnesscenter end passe på sin baby, kommenterer brugeren sunnybeachsn.

Se selv hele Maddi Wrights opslag herunder: