Utroligt: Den eneste forskel på disse billeder er tre minutter

Skrevet af Kristine Bugbee

12/06/2015
Instagram

Mest læste i dag

En 27-årig personlig træner har lagt to billeder på sin blog og har siden fået massiv opmærksomhed på sociale medier.

Det er ikke til at se, men der er kun tre minutter mellem, at billederne er taget.

Sophie Kay, som kommer fra London, vil vise verden, at de såkaldte 'selfies' ikke altid giver et sandfærdigt billede af personen, der er portrætteret. 

Læs også: For mange selfies kan være tegn på sygdom: Nu kan du udregne dit eget selfie-index

Før- og efterbilleder af vægttab ser ofte voldsomme ud på grund af måden, personen foran linsen poserer på. 

Ved at stille sig på en bestemt måde, hvor man retter ryggen og trækker maven ind, ligner man pludselig typen, der løber marathon i weekenderne og spiser kylling og broccoli hver dag.

- Alt, hvad jeg gjorde i de tre minutter, der gik mellem de to billeder, var at slukke noget lys, skifte undertøj, dreje min krop en smule til siden for at vise mig fra en bedre vinkel, flexe og selvfølgelig tilføje et filter. Så lad være med at gå for meget op i alle de der før- og efterbilleder, skriver Sophie Kay på sin blog.

Så simpelt er det åbenbart at smide 10 kilo.

Den unge træner og blogger tilføjer desuden, at det værste ved fitnesskulturen lige nu, er alle de urealistiske kropsidealer, som sociale medier flyder over med.

På sin blog lister hun desuden fire andre myter om sundhed og træning, som hun mener, at det er på tide at gøre op med. Blandt andet at det er et tegn på sundhed at have vaskebræt.

- Alt, en 'six pack' betyder, er, at din fedtprocent er så lav, at dine mavemuskler træder frem. Kvinder; at have så lav en fedtprocent kan få din mestruation til at standse. Det er tvivlsomt, at det er sundt...

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: