Voldtægtsoffer gjorde dette ved sin overfaldsmand: Nu bliver hun tildelt en pris

Skrevet af Morten Larsen

21/03/2016
En 35-årig mand undervurderede sit offer, da han en sen aften i november 2015 forsøgte at voldtage en ung kvinde i den engelske stålby Sheffield.

Mest læste i dag

Jonathon Holmes trak den 21-årige kvinde ind i nogle buske, hvor han lagde sig oven på sit offer og stak tungen ind i munden på hende.

- Du kommer til at nyde det her, sagde forbryderen, der i næste øjeblik fik en grim overraskelse med adskillige slag i maven.

-  Du vil ikke gøre det her ved en kvinde igen, lød det fra det handlekraftige offer. 

Kvinden bed ham i tungen, mens hun med sin nøgle stak ham i halsen, og dét fik gerningsmanden til at flygte fra stedet med benene på nakken.

Nu hyldes hun med en medalje og en række af rosende ord fra lederen af South Yorkshire Police.

- Du viste et imponerende niveau af tapperhed i denne sag, og dine handlinger var utvivlsomt med til at afskrække gerningsmanden fra at fortsætte overfaldet. Dine detaljerede beskrivelser fra den dramatiske oplevelse førte til anholdelse og fængsling af en meget farlig kriminel, lyder de rosende ord fra Scott Green.

Politilederen fortsætter:

- Som en ægtemand, far til en datter og på vegne af alle byens kvinder vil jeg gerne rose dig.

Den unavngivne kvinde kæmpede for livet, da hun blev revet ind i en busk, hvor gerningsmanden forgæves forsøgte at flå tøjet af hende.

Læs også: Voldtægtforbryder valgte det forkerte offer: Sådan så han ud, da politiet ankom

- Hun blev ved med at kæmpe imod det, der lignede et voldtægtsforsøg, og som offer for sådan en skrækindjagende forbrydelse er denne tapperhed forbløffende, siger Scott Green til engelske Metro.

Overvågningsbilleder har vist, at Jonathon Holmes gemte sig bag en mur, da han fik øje på kvinden, der netop havde fået fri fra arbejde.

Han fulgte efter den 21-årige kvinde, der blev opmærksom på mandens mistænkelige adfærd, og hun forsøgte derfor at få kontakt til sin kæreste, mens hun tog nøglen i hånden for at beskytte sig selv.

Jonathon Holmes tilstod senere overfaldet og er blevet idømt fire og et halvt års fængsel.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: