Foto: Polfoto/TYCHO GREGERS
En indbrudstyv kan se frem til en fræk weekend, efter han tømte en swingerklub for et stort udvalg af voksenlegetøj.
Det var ikke designerstoler, men derimod en gynækologstol, der torsdag blev stjålet fra en adresse på Kildebrogårdsvej 11N i Havdrup nær Solrød Strand.
For på den østsjællandske matrikel gemmer sig nemlig swingerklubben Romantica, der udenfor åbningstiden blev besøgt af en lummer tyveknægt, der i den grad tog for sig af det frække udstyr. Det skriver SN.dk.
Forinden havde tyven selv låst sig ind i klubben med en nøgle, som han formentligt havde stjålet fra en nøgleboks.
Bilist prøver at overhale politiet: Får en hård lærestreg
Indefor i swingerklubben forsynede indbrudstyven sig blandt andet med en gynækologstol, forskellig fræk beklædning, et udvalg af dildoer samt andet voksenlegetøj.
Efterfølgende forlod gerningsmanden atter adressen uden at efterlade sig nogen spor af politimæssig interesse.
Og apropos skøre indbrud - læs også om manden fra Randers, der brød ind i samme Netto tre gange i nat - politiet lagde sig på lur tredje gang