"Det er jo langt fra første gang, at jeg har haft lyst til at flytte, så jeg har virkelig været rundt at se på mange, rigtigt mange, forskellige lejligheder. Markedet er kæmpestort; alligevel er det ikke let at finde det helt rigtige. Og det er så svært at holde overblik,” fortæller Mai Manniche, der ud over at være boligjæger også er kreativ direktør i JEWLSCPH.
For et års tid siden opgav Mai Manniche faktisk helt boligdrømmen og indstillede midlertidigt sin boligsøgen. Simpelthen fordi det hele var for uoverskueligt for hende. Derfor har hun nu valgt at bevæbne sig med appen OpenHouse. En app, der giver et overblik over samtlige boliger til salg i hele Danmark og de tilhørende boligoplysninger. Samtidig fungerer OpenHouse også som en platform for personlige noter, egne billeder fra fremvisninger samt tjekliste. Og alt kan deles med partner, forældre eller måske en byggesagkyndig.
"OpenHouse gør det rigtigt nemt og dejligt overskueligt for mig. Det er så let at logge de boliger, jeg kigger på. Især er jeg vild med, at jeg kan tage mine egne billeder under en fremvisning og gemme dem i appen. Der er jo gerne et eller andet, som ejendomsmægleren ikke har billeder af. Måske noget som er vigtigt for mig og dermed vigtigt at huske, når jeg skal træffe en beslutning," fortæller Mai Manniche.
OpenHouse er således ikke kun til research og forberedelse inden en fremvisning. Den gør det også nemmere for købere at huske og adskille fremviste boliger. Derfor er den en hjælp til købere, og faktisk også mæglere. Det vurderer ejendomsmægler Henrik Kjær Kristensen fra home City, der har fremvist lejligheder for Mai Manniche med appen i brug:
"Oftest ser købere helt op til 20 boliger, før de køber. Det er heller ikke spor unormalt, at et par bruger en weekend på at se fem - ti forskellige boliger. Så er det jo helt naturligt, at det er svært for købere at holde boligerne adskilt, når man som mægler ringer til dem om mandagen for at følge op på en fremvisning. Købere, der bruger OpenHouse, vil have meget nemmere ved det og dermed bliver det lettere for dem at beslutte, hvad de skal gå videre med."
Appen er allerede hentet mere end 12.000 gange fra App Store. Til oktober lanceres OpenHouse også til Androide, så endnu flere kan få overblik over deres boligkøb. "Det er jo en af livets allerstørste beslutninger at købe bolig - at vælge nyt hjem. Men det går stærkt på boligmarkedet, og der skal træffes hurtige beslutninger. Derfor handler det om at være velforberedt og bevare overblikket. Det er for at imødekomme dette behov, at vi har udviklet appen," udtaler pressechef Jonas Forup Stubkjær for MobileLife, der har udviklet OpenHouse-appen.