Skal du investere i ejendomme i Brande?

Der kan være penge at hente i ejendomme, men det kræver, at du køber billigt og senere kan sælge dyrt. Lige nu er der opstået en unik mulighed, og det er stadig ikke for sent at score den store gevinst, men du skal snart tage action.

Tilbage i slutningen af 2018 blev det vedtaget af et 100% enigt byråd i Ikast-Brande Kommune, at den succesfulde virksomhed Bestseller skal have lov til at bygge et nyt hovedkvarter og en helt ny bydel i Brande.

Det er i sig selv ikke det interessante ved beslutningen...

Hvad der gør det rigtig spændende er, at hovedkvarteret skal være en bygning på hele 320 meter, og det bliver derfor den højeste bygning i Vesteuropa, når den står færdig.

En bygning af den kaliber vil tiltrække turister til området, og det vil smitte af på de lokale forretninger, restauranter og andre, der lever af, at der kommer flere personer til området.

Det er heller ikke utænkeligt, at et sådant ”monument” vil tiltrække sig så meget opmærksomhed, at andre virksomheder vil kigge på Brande og måske også flytte dertil.

Derfor vil m2 priserne stige

Hvorfor er det så vigtigt i forhold til at investere i ejendomme og effekten på priserne?

Alene selve byggeriet vil skabe et hav af arbejdspladser, og de efterfølgende turister vil også have en positiv effekt på områdets økonomi, og hvor attraktivt det bliver set med øjne udefra.

Alle tre parametre har en indvirkning på huspriser og lejlighedspriser. Jo flere arbejdspladser, desto flere boliger er der brug for. 

Desto flere virksomheder, der ønsker at have deres drift i byen, desto flere erhvervslokaler bliver der brug for.

Desto flere turister, der kommer til byen, desto flere hoteller, værelser, Airbnb osv. vil der være brug for.

Når efterspørgslen stiger, så betyder det også altid, at priserne stiger. Det har vi kunne se tydeligt i og omkring de store byer i Danmark, hvor m2 priserne er eksploderet over de seneste år.

Potentialet er stadig stort

Kigger vi isoleret set på Ikast-Brande kommune, så har man som husejer været ramt af stagnation siden krisen i 2008.

I perioden fra 1. kvartal 1992 til krisen ramte i 4. kvartal 2008, havde en gennemsnitlig boligejer i kommunen en årlig værdistigning på 5,1%. Ikke så flot som Københavns kommune, hvor det samme tal lå på 8,9%, men dog stadig på et niveau, der var højere end inflationen.

Kigger vi på perioden fra 1. kvartal 2009 til 4. kvartal 2018 (altså en periode på 10 år), så har en husejer i Ikast-Brande kommune kun haft en værdistigning på sølle 0,1% og altså væsentligt under den gennemsnitlige inflation.

Sagt på en anden måde, så er husejeren blevet fattigere. (Det tilsvarende tal for Københavns kommune er 5,5%).

Men hvorfor er det godt, hvis du skal ud og investere i en ejendom?

Vi ved, at materialer er ikke blevet billigere, og håndværkerlønninger er heller ikke blevet billigere.

Så når huse har holdt sin værdi i mere end 10 år, så får du (alt andet lige) mere for pengene.

Med udsigt til flere arbejdspladser, flere turister og generelt bedre økonomi i området, så bør det smitte af på priserne. En øget efterspørgsel påvirker priserne i en opadgående retning.

Skal du købe med salg for øje

Når du investerer i et hus med have, så skal du altid tænke over de forskellige risici, der er.

Det er som nævnt sandsynligt, at priserne kommer til at stige, når Bestsellers tårn begynder at blive bygget, og de efterfølgende effekter det kommer til at have. MEN, der er ingen garanti.

Så for at være på den sikre side, så bør du købe så billigt, at du kan skabe et fornuftigt afkast ved at leje huset ud.

Da det forventes, at der kommer flere folk til byen, så vil der være brug for flere boliger.

Tendensen i dag er dog, at mange hellere vil leje end at eje, og derfor bør vi se en øget efterspørgsel efter lejeboliger.

Konklusionen er altså, at hvis du:

1) Kan købe billigt (inden priserne stiger)

2) Kan leje ud til en god pris (pga. øget efterspørgsel)

3) Kan vente indtil den fulde effekt af Bestseller byggeriet er opnået

Så vil du potentielt kunne få en god gevinst ved salget af det hus, du vælger at investere i.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip