Sam Smith vil ikke længere kaldes for 'han' eller 'ham'

Ifølge mediet The Sun har sangeren Sam Smith gjort sin familie og sine venner opmærksom på, at hen hellere vil kaldes 'they' end 'he' or 'him'. På dansk svarer det til 'hen' eller 'de'.

Sam Smith er ikke-binær. Ifølge The Sun har hen anmodet sine venner og sin familien om at kalde hen 'hen' eller 'de'. Ligeledes har Sam Smith i et Tweet takket Hits Radio-værten James Barr for, at han netop har refereret til Sam Smith som 'they' eller 'hen'.

En kilde har fortalt til The Sun, at "det er en beslutning, som Sam har tænkt længe over og læst meget om. Hen ved, at der er mange, der skal bruge tid til helt at forstå beslutningen. Først har hen bedt venner og familie om at omtale hen som ikke-binær, dernæst bliver anmodningen bragt videre til musik-industrien." Det er ikke til at gennemskue, hvorfor kilden til historien omtaler Sam Smith som en 'han' og ikke i henhold til Sam Smiths anmodning.

Det var i marts måned, at Sam Smith forklarede omverdenen, at hen anser sig selv om ikke-binær.

At være ikke-binær defineres ifølge Landsforeningen af bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner som værende "mere og andet end udelukkende mandligt og kvindeligt; en person kan identificere sig som begge, hverken-eller eller noget mellem de to."

Sam Smith har tidligere forklaret, at hen aldrig har haft det godt med at være en mand. "Nogle dage har jeg min mandlige side og nogle dage har jeg min kvindelige side, men det er, når jeg er midt i den switch, at jeg bliver virkelig, virkelig deprimeret og trist. Fordi jeg ikke ved, hvem jeg er, hvor jeg er, eller hvad jeg laver, og jeg føler mig misforstået af mig selv. Jeg indså, at det skyldes, at jeg heller ikke passer ind i nogen af delene."

I Danmark er Sam Smith måske mest kendt for sin hits "Stay with me" og "I'm not the only one". 

 

Læs også

Ed Sheeran trækker sig tilbage

 

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip