Svensk prins har fået sit navn: Det skal han hedde

Skrevet af admin

21/04/2016

Dagens topnyheder

Sønnen til svenske prinsesse Sofia og prins Carl Philip skal hedde Alexander Erik Hubertus Bertil, oplyser kong Carl Gustaf på et statsrådsmøde.

Prinsen skal til dagligt kaldes Alexander, fortalte kongen.

- Det er et vældigt fint valg af navn. Det føles kongeligt og alligevel valgt med hjertet, mener Aftonbladets hofekspert Jenny Alexandersson.

Det med kongeværdigheden ligger ikke lige for.

Den lille Alexanders far, Carl Philip, er bror til Sveriges kronprinsesse og er kun nummer tre i den svenske tronfølge.

Den lille prins skal samtidig udnævnes til hertug af Södermanland.

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, holdt den lille prins i favnen ved dagens statsrådsmøde, og han beskriver oplevelsen som "magisk".

Og sådan skal det være ifølge Carl Gustaf, som blankt afviste en udfrittende reporter fra Expressen, der forsøgte at lokke navnet ud før tid.

- Du skal tage det roligt. Det er jo det, som det hele handler om. Der skal være lidt hokuspokus med det hele. Der skal være lidt spænding, sagde kongen.

Torsdag morgen fik prinsen besøg af statsminister Stefan Löfven, hans hustru Anna Hamilton, hofmarskal Svante Lindqvist og formanden for Riksdagen, Urban Ahlin.

Statsministerens hustru var den første, som fik den unge mand i favnen.

- Det føles som et stort privilegium. Hver nyfødt baby er et mirakel, sagde Anna Hamilton ifølge nyhedsbureauet TT.

Riksdagsformanden turde ikke svare på, hvem af forældrene prinsen ligner mest.

- En perfekt blanding, sagde Ahlin diplomatisk.

I Sverige er 77.817 mænd og 19 kvinder navngivet Alexander.

/ritzau/TT