Ali bliver til Allan. Og Fatima bliver til Fie. Sådan er virkeligheden for medarbejdere i telemarketing-branchen, der ikke får lov til at kalde sig det, de i virkeligheden hedder, skriver Avisen.dk.

Det er nemlig bedre med et danskklingende navn, når der skal sælges.

- Det foregår adskillige steder. I den her branche er medarbejderne tæt overvåget, og der bliver lyttet til deres samtaler, så arbejdsgiverne ved godt, folk ændrer navn, og billiger det sandsynligvis også, siger faglig sekretær hos HK, Jakob Nerup.

Læs også: SF: Vi har ikke gjort nok for at få indvandrere i arbejde

Det samme billede tegner sig hos Business Danmark, der organiserer telemarketing-medarbejdere.

- Vi synes grundlæggende, det er forkert. Når det sker, er det nok fordi, der er nogen derude, der møder fordomme, når de bruger deres rigtige navn, siger pressechef Michael Krag-Svendsen.

Khaterah Parwani er en af dem, der har prøvet at skifte sit navn ud. Hun gjorde det, fordi chefen direkte bad hende om det. Han mente, at hendes navn var “lidt besværligt at udtale.”

- Jeg fik det dårligt i maven, hver gang jeg ringede op og præsenterede mig med et andet navn, fortæller hun.

Fagforbundet HK mener, at sager som Khaterahs er et problem.

- Det er da ekstremt, at man ikke kan bruge sit eget navn. På den måde er man med til at forstærke fordomme og diskrimination. Det er ekskluderende og nedværdigende, at man som ansat kan føle sig tvunget til at gøre det her, siger Jakob Nerup.

Spørger man hos de store teleselskaber, nikker de genkendende til, at medarbejdere med anden etnisk baggrund ændrer navn. Men de afviser, at de pålægger de ansatte at gøre det.

- Der er desværre medarbejdere med anden etnisk baggrund, der oplever at blive svinet til af dem, de ringer til. Og det kan få nogle til at ændre deres navn. Det er ikke noget, vi støtter, for vi synes ikke, det er optimalt. Men vi tillader det,” siger Camilla Amstrup, der er ansvarlig for kundecenter og telemarketing hos TDC