Motorcyklist mister livet i trafikulykke på Mors

En 51-årig kvindelig motorcyklist fra Lystrup har fredag eftermiddag mistet livet i en ulykke på Mors nord for Sallingsundbroen.

Det oplyser TV Midt-Vest.

To motorcykler og to biler fulgtes ad i nordgående retning på Mors.

På et tidspunkt sætter den ene bil farten ned og blinker til højre for at køre ind på en rasteplads kort efter Sallingsundbroen. Den kvindelige motorcyklist, der kører bag bilen, bliver overrasket, mister herredømmet over motorcyklen og vælter.

Bag hende undgår den næste bil at ramme hende, men en anden kvinde på motorcykel mister også herredømmet over sin motorcykel, som rammer den 51-årige kvinde.

Der bliver slået alarm, men den 51-årige dør af sine kvæstelser i ambulancen på vej til sygehuset.

- Det har selvfølgelig haft indflydelse på ulykken, at det regnede, da ulykken skete, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Henrik Nielsen til TV Midt-Vest.

- Nu har vi bilinspektører til at måle op på stedet og undersøge, om der var noget galt med motorcykler eller biler, fortsætter han.

De pårørende er underrettet om ulykken.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip