Nej det er ikke slut med billige pakker fra udlandet

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Rigtig mange medier fortæller, at det er snart er slut med billige pakker fra lande som Kina og USA, men faktisk kan det ligefrem blive billigere for danskerne.

Det danske postvæsen modtager hvert år omkring 14 millioner pakker fra Kina, som skal leveres til de danske hjem, uden at staten tjener på det. Det er både et problem for staten, men også et problem for mange danske online-butikker, da folk vælger udlandet til.

Mange danskere - særligt de unge - har formentlig handlet mindst en gang via populære apps som Wish eller AliExpress. Reglen når man køber pakker fra lande udenfor EU, er, at man skal holde beløbet til under 80 kroner, ellers bliver det nemlig dyrt.

Læs også

Taxa-Jørgen anede uråd, da passageren ikke dukkede op - Kan have reddet hendes liv

Pakker der fragtes fra ikke EU-lande eksempelvis USA og Kina, har nemlig en bagatelgrænse hvad angår moms, og den grænse lyder på 80 kroner. Det betyder, at man som dansker slipper for at betale både told og moms, så længe ens pakke koster under 80 kroner.

Det lyder måske som et lavt beløb, men det er muligt at købe rigtig mange finurlige ting og sager til de priser i eksempelvis Kina.

Fra året 2021 kan det dog være slut med ikke at betale moms på pakkerne fra eksempelvis Kina, for en fælles EU-lov ser ud til at træde i kraft, og det vil få den betydning, at der skal betales moms på alle pakker uanset prisen.

“Det er et vigtigt skridt, selvom vi gerne havde set, at Danmark fulgte Sverige og afskaffede momsbagatelgrænsen tidligere. Men det skal følges op af kontrol,” fortæller markedschef i Dansk Erhvervs handelsmarked, Lone Rasmussen til Finans.dk.

Importgebyr forsvinder

Mange medier har i forbindelse med moms på pakker fra Kina og USA skrevet, at det vil være slut med de billige pakker, men det er langt fra tilfældet. Faktisk kan den nye lovgivning gøre det endnu billigere for dig, hvis du handler billige pakker fra Kina og USA.

Hvis du i dag vælger at købe en pakke fra et ikke EU-land, som koster mere end 80 kroner, så kan det bliver en ganske bekostelig affære. Særligt hvis pakken kun koster få kroner mere end de 80 kroner, som grænsen lyder på.

Det er nemlig sådan, at du ikke blot skal betale moms, men også et importgebyr som PostNord tager for at håndtere momsopkrævningen. Det gebyr er fast, så det er ligegyldigt om din pakke har kostet 80 kroner eller 1.000 kroner, du skal fortsat betale 160 kroner.

Læs også

Chris og Steph bookede rejse for 16.000 kroner, velvidende at Thomas Cook gik konkurs: Nu vil de have penge tilbage

Fra 2021 når bagatelgrænsen højst sandsynligt bliver afskaffet, så bliver det også tilfældet med importgebyret. De 160 kroner PostNord tidligere har taget for at håndtere momsopkrævningen forsvinder altså, og du skal derfor kun betale moms.

Derfor vil det fortsat ikke være SÅ dyrt at købe varer fra ikke EU-lande, hvis man holder sig til de billige varer. Det kan du se i eksemplet herunder.

Eksempel

I dag køber du en pakke fra Kina til en pris på 82 kroner. Pakken kommer til Danmark, men der går længe før du får den, for du skal betale moms og importgebyr.

Momsbeløbet lyder på 20.50 kroner, så din vare nu koster 102.50 kroner, men derudover kommer der et importgebyr på 160 kroner, som betyder, at den samlede pris nu lyder på 262.50 kroner.

Du betaler i dag næsten tre gange så meget for din pakke, hvis den koster omkring de 80 kroner. Køber du i stedet den samme pakke den 1. januar 2021, så vil du blot betale moms og så lyder den fulde pris på 102.50 kroner.

LÆS OGSÅ: Gode-tips.dk

Alle pakker du køber fra Kina eller et andet ikke EU-land, vil altså være billigere fra 2021, når importgebyret forsvinder, så længe pakken koster over 80 kroner.

Det er kun ved pakker under 80 kroner, at det bliver dyrere. Køber du en ting til 10 kroner, vil den koste 12.50 kroner, mens en ting til 79 kroner vil koste 98.75 kroner.

Læs også

Rædselsslagen hundeejer: Min hunds snude er faldet af!

 

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip