Pas på: Du kan få svamp af at prøve sko


Lønnen er gået ind, og du er på vej ud for at bruge noget af den på et par nye stiletter til festen på lørdag.

Du er usikker på præcis, hvad du skal have, så der skal prøves sko.

Der skal prøves mange sko, og det er her, du gør klogt i at have en lille strømpe med, som du kan have på, når du prøver, skriver Huffington Post.



Du kan nemlig få både svamp og vorter ved at prøve sko uden strømper.



Tip: Sådan får du bugt med fodsvamp

Vorter og fodsvamp


Prøver du et par sko, som en anden før dig har haft på uden strømper på, så kan du få fodsvamp og den virus, som forårsager vorter, forklarer Jane. E. Andersen fra North Carolina, der er ortopæd og medlem af den amerikanske Podiatric Medical Association. 




Overførelsen af infektionerne sker ikke bare uden videre, men har du sårbare fødder, en sprække eller en rift, så kan det nemt trænge ind.



- Der er visse mennesker, der af forskellige grunde, har et immunsystem, der ikke bekæmper infektioner særlig godt. Så hvis du prøver støvler i en butik og en anden har svamp, og du så putter din svedige fod tilbage i dine egne sko, så er det et miljø, hvor der er stor sandsynlighed for, at det bider sig fast. Det miljø er svedigt og fugtigt, og hvis dine fødder er meget sårbare, så er der større sandsynlighed for, at du får det, siger Jane E. Andersen.


Så prøver du sko på en varm sommerdag, skal du være ekstra opmærksom, for svampen og vorterne bider sig særlig godt fast, når der er varmt og fugtigt…som dine fødder på en solskindag og hende, der prøvede dem lige før dig.

 

Dagens Gossip