31-årig hjemmeplejer røvet i sin bil i Aarhus

Skrevet af Elo Christoffersen

23/12/2012

Mest læste i dag

En 31-årig kvinde blev i går ved 17.40-tiden udsat for røveri på Paludan-Müllers Vej i Aarhus.

Kvinden blev fra sin bil frarøvet en taske, da hun var på arbejde som hjemmeplejer. To hætteklædte mænd gik hen mod kvinden, som sad i sin bil. Kvinden låste hurtigt dørene i bilen, hvorefter en af mændene slog en rude ind og spurgte: Har du noget?

Da kvinden nægtede at have noget af værdi, stjal den ene gerningsmand en taske fra bilen, hvorefter begge mænd løb fra bilen. Tasken indeholdt forskelligt medicin.

Selv om politiet var hurtigt på stedet, lykkedes det ikke ordensmagten at finde frem til gerningsmændene. Der er sparsomt signalement af de to mænd, som begge beskrives som af anden etnisk oprindelse.