Bliv indehaver af en verdensrekord i juleferien: Her er 10 rekorder, som du kan slå derhjemme

Skrevet af Emil Martesen

21 uger siden

|

23/12/2023
Foto: Guinnes World Records
Foto: Guinnes World Records
Hvis du altid har drømt om at være indehaver af en verdensrekord, har du nu chancen.

Dagens topnyheder

De fleste har nok på et eller andet tidspunkt drømt om at slå en verdensrekord. 

Selvfølgelig én af de seje; såsom at løbe 100 meter på rekordtid eller overleve det højeste frie fald.

De seje rekorder er dog svære at slå... Men nu har du muligheden for at bruge juleferien på at slå en (knap så sej) verdensrekord!

Herunder har vi samlet 10 verdensrekorder, som kan slås fra hjemmets fire vægge. 

Flest sokker på 30 sekunder

Det eneste du skal bruge for at slå denne verdensrekord er mindst 29 par sokker og et par hurtige hænder. 

Hvis du formår at få 29 par sokker eller mere på fødderne på 30 sekunder, har du nemlig slået den nuværende rekord på 28 par, som er sat af slovakiske Pavol Durdik. 

Den eneste regel er, at sokkerne skal påføres én af gangen. 

Højeste toiletpapirstårn på 30 sekunder

Til denne rekord skal du bare bruge en masse toiletpapir; mindst 29 ruller for at være præcis. 

Verdensrekorden for det højeste toiletpapirstårn, der er bygget på 30 sekunder, er nemlig på 28 ruller, og den er sat af Silvio Sabba, som mildest talt er en legende, når det kommer til verdensrekorder. 

Ifølge Guinness World Records har han nemlig mere end 200 verdensrekorder... men du kan sørge for, at han får én mindre!

Flest smarties spist på 60 sekunder (med et twist)

Hvis du vil have verdensrekorden i at spise smarties, skal du bare kunne spise mere end 20 på ét minut. Det lyder da nemt nok, ikke?

Problemet er bare, at du skal gøre det med bind for øjnene, og så må du forresten også kun bruge spisepinde til at føre smarties'ne op til munden. 

Lidt sværere måske, men stadig muligt!

Hurtigste alfabetiske sortering

Hvis du kan skaffe en dåse alfabetspaghetti, kan du muligvis slå Cody Jones' verdensrekord i at lægge 'bogstaverne' i alfabetisk rækkefølge hurtigst. 

Han har gjort det på tre minutter og 21 sekunder, og du skal altså bare gøre det hurtigere, hvis du vil være den nye indehaver af rekorden. 

Hurtigste samling af Mr. Potato Head

Til denne verdensrekord skal du bruge 'Mr. Potato Head' fra 'Toy Story'-universet. 

Der er nemlig en verdensrekord for, hvor hurtigt man kan samle ham korrekt, og den lyder på utrolige 6,62 sekunder. 

Kan du slå den og vælte Samet Durmaz af pinden?

Hurtigste pizza-spisning

Hvis du føler dig sulten og har brug for en pause fra julemaden, kan du passende forsøge at slå en verdensrekord samtidig. 

Alt du skal bruge er en pizza med en diameter på 12 tommer og noget bestik. 

Derudover skal du selvfølgelig have en enorm appetit, da du skal spise pizzaen på mindre end 23,62 sekunder for at slå verdensrekorden - og du skal bruge bestikket til at spise!

Flest fodboldberøringer på 30 sekunder

Hvis fodbold er din ting, og vejret bliver en anelse bedre, kan du også overveje at gå i haven og slå en verdensrekord. 

Du skal dog slå amerikanske Parker Kuklinski, som formåede at lave 252 berøringer på 30 sekunder, uden at fodbolden rørte jorden. 

Det må den nemlig ikke!

Flest klemmer i ansigtet på 60 sekunder

Den her verdensrekord efterladet muligvis dit ansigt lidt ømt, men det er vel det hele værd, hvis man kan slå en verdensrekord, ikke?

Hvis du vil forsøge dig med den, skal du sætte mindst 52 tøjklemmer fast i dit ansigt på ét minut. 

Silvio Sabba har haft rekorden på 51 tøjklemmer i otte år, så den bliver ikke nem at slå, men måske du er manden eller kvinden, der kan gøre det?

Flest klap-armbøjninger på 60 sekunder

Hvis du er typen, der ikke kun bruger dit fitnessabonnement i januar, så er den her verdensrekord måske noget for dig. 

Der findes nemlig en verdensrekord i at lave flest armbøjninger med klap på ét minut, og selvom den lyder på imponerende 90, så kan du måske slå den?

Det er i øjeblikket Stephen Buttlet fra Storbritannien, der har rekorden. 

Flest T-shirts 

Hvis du forsøgte at iføre dig 29 par sokker på 30 sekunder, og det mislykkedes, kan du måske få genoprejsning med denne verdensrekord; den minder nemlig lidt om. 

Her er det dog T-shirts du skal iføre dig, og du har al tid i verden

Problemet er, at du skal iføre dig mere end 260 T-shirts på én gang, hvis du vil slå Ted Hastings rekord. 

Du bestemmer dog selv størrelsen på trøjerne, og det må både være med korte og lange ærmer.

Se mere om Hastings rekordforsøg i videoen herunder: