Stort hovednavn præsenteret: Robbie Williams optræder på dansk festival

Skrevet af Henrik R

12/04/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der bliver mulighed for at skråle med på "Let me entertain you" og andre store klassikere, når Robbie Williams lægger vejen forbi Smukfest i Skanderborg senere på året. Skanderborg Festivalen har netop præsenteret den britiske popmusiker, som deres sidste hovednavn.

Mest læste i dag

Det er ved at være sæsonen hvor, at de danske festivaler præsenterer de navne, der skal optræde senere på året. Det er ikke mere end en uge siden, at Jelling Musikfestival præsenterede George Ezra, som deres hovednavn, mens Skanderborg Festivalen ’Smukfest’ præsenterede syv store kunstnere, hvor af Calvin Harris og Liam Gallagher var i blandt.

Nu er Smukfest så klar med endnu et navn, og det bliver det absolut største af dem alle på festivalen. Beboerne i Skanderborg kan godt glæde sig til, at en af verdens største popmusikere lægger vejen forbi byen. Smukfest har nemlig præsenteret ingen ringere end Robbie Williams, som deres sidste hovednavn.

”Det er med enorm stolthed vi nu kan præsentere Robbie Williams som sidste headliner på Smukfest 2019. Den engelske super-entertainer spiller kun ganske få koncerter her i 2019 – og koncerten i den smukke bøgeskov, bliver årets eneste i Danmark,” skriver festivalen i en pressemeddelelse.

Den britiske sanger skal tidligt på i løbet af festivalen, hvor han kommer til at optræde på den store bøgescene onsdag den 7. august.

De optræder på Smukfest 2019

Skanderborg Festivalen der er blevet brandet som Danmarks smukkeste af slagsen, er flere gange blevet kritiseret for deres program, der ofte har manglet de helt store navne.

De navne har de til gengæld hentet ind i år, hvor det er et stjernespækket line-up, som Smukfest kan præsentere.

Foruden Robbie Williams der er det sidste hovednavn på plakaten, så kan man komme til at opleve følgende store navne på festivalen.

Calvin Harris, Thirty Seconds To Mars, Stormzy, Suede, Years And Years, Ziggy Marley, Martin Garrix, Clean Bandit og Liam Gallagher.

De overstående navne er de klart største blandt de internationale navne, men der kommer naturligvis også andre fra laverer hylder. Dertil mixes det med nogle af de største danske navne, hvor blandt andre Lukas Graham kommer og optræder.

Er man til mere end blot musik, så byder Smukfest også på flere forskellige stand-up-arrangementer, hvor de har hyret selveste Anders ”Anden” Matthesen.

Danmarks smukkeste festival løber af stablen fra onsdag den 7. august til og med søndag den 11. august. Du kan se det forløbige program her.