Verdensstjerner melder deres ankomst til Fredagsrock i Tivoli - Se programmet her

Skrevet af Henrik R

21/03/2019
Det er et stærkt program, som Tivoli netop har præsenteret for deres Fredagsrock i år. Blandt de helt store navne kommer blandt andet Jason Derulo, der står bag nogle af de største hits i løbet af de seneste par år.

Mest læste i dag

I takt med at vejret begynder at arte sig, er det også tid til, at de forskellige forlystelsesparker kan åbne dørene for deres gæster. I de seneste år er det blevet vældig populært at afholde koncerter i forlystelsesparker, hvor de især i Tivoli Friheden i Aarhus og Tivoli i København får parken godt fyldt til hver fredagskoncert.

I år tegner det til at blive endnu en god sæson med Fredagsrock i Tivoli København, for de har netop udgivet deres program, og det indeholder flere store navne. Når man kigger nedover programmet der dækker 23 uger, så er det største navn der falder i øjnene, Jason Derulo.

Den amerikanske hitkunstner står bag flere superhits heriblandt, Goodbye, Want to Want Me, Talk Dirty, VM-sangen Colors samt mange flere.

Jason Derulo besøger Tivoli den 16. august, men han er altså ikke det eneste internationale navn, der lægger vejen forbi. Også de ældre generationer kan glæde sig til at mister ’Sex bomb’ Tom Jones gæster Tivoli, hvilket han gør den 5. juli.

Tom Jones her i blandt sine meddommere fra Voice UK. Foto: Shutterstock.com

Masser af danske stjerner

Det er dog ikke kun udenlandske artister, der er booket ind til at underholde de glade koncertgæster i Tivoli. Størstedelen af programmet er nemlig danske kunstnere, der enten er et kæmpe hit herhjemme eller som hitter i udlandet.

Et godt eksempelvis er vores danske verdensstjerne MØ, der har fundet plads i sin kalender til at optræde i København den 30. august.

Vil man gerne have et stykke med Phlake, Suspekt, Medina, Christopher eller måske en dobbeltkoncert med Citybois og Hugo Helmig, så er det også på dette års fredagsrock-program i Tivoli.

Fredagsrock program 2019

Herunder kan du se det fulde program for Fredagsrock i Tivoli 2019. Det starter med The Minds of 99 den 12. april og slutter med Citybois og Hugo Helmig den 20. september.

12. april                                          The Minds of 99

19. april                                          Joey Moe

26. april                                          Den Gale Pose + TopGunn

3. maj                                             Karl William + Barbara Moleko

10. maj                                           Bikstok + Shaka & Wafande

17. maj                                           Phlake

24. maj                                           Suspekt

31. maj                                           Medina

7. juni                                             MORTEN

14. juni                                           Mads Langer

21. juni                                           D-A-D

28. juni                                           TV-2

5. juli                                               Tom Jones

12. juli                                             Benal + Jada

19. juli                                             Tina Dickow

26. juli                                             Gnags

2. august                                       Infernal + Ude Af Kontrol

9. august                                       Ms. Lauryn Hill

16. august                                     Jason Derulo

23. august                                     When Saints Go Machine + Thomas Dybdahl & Tivoli Copenhagen Phil

30. august                                     

6. september                               Christopher + Maximillian

13. september                           Kato + Djämes Braun

20. september                           Citybois + Hugo Helmig

Alle koncerter starter klokken 22:00, og der er naturligvis gratis entre for Tivolis gæster. Til visse koncerter vil det være muligt at tilkøbe sig adgang til Inner Circle. Inner Circle-billetter kan købes fra i morgen klokken 10:00.