Jakob Ellemann-Jensen melder ud efter indlæggelse

Skrevet af Mathias Nielsen

01/02/2023
Foto: Pressefoto/Venstre
Foto: Pressefoto/Venstre
Forsvarsministeren forklarer nu de nærmere omstændigheder bag hans indlæggelse på Rigshospitalet tidligere onsdag.

Mest læste i dag

Det vakte noget opsigt, da forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) tidligere onsdag blev indlagt på Rigshospitalet.

Heldigvis var det ikke noget alvorligt, og ministeren er da også blevet udskrevet igen.

Årsagen til indlæggelsen skyldes et ildebefindende, oplyser han på Facebook:

- Det blev en lidt usædvanlig start på dagen. For efter et par møder her til formiddag fik jeg, hvad man nok bedst kan kalde for et ildebefindende. Med svimmelhed og hovedpine.

Ellemann-Jensen fortæller desuden, at han forventer at være tilbage på arbejde allerede i morgen torsdag. I opslaget retter han desuden en tak til det fagligt kompetente personale på Rigshospitalet.

- Jeg røg derfor en tur på Rigshospitalet for en sikkerheds skyld, hvor jeg er blevet undersøgt af det meget kompetente og venlige personale. Der er heldigvis ikke noget alvorligt at melde, og jeg har det godt igen. Jeg forventer derfor at være tilbage i arbejdstøjet igen i morgen, og så kommer jeg selvfølgelig til at være ekstra opmærksom på mit helbred i den kommende tid.Fortsat god dag til jer alle. Mvh. Jakob