Trist meddelelse: Slut med populær karakter

Skrevet af Mathias Nielsen

03/02/2023
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Frödin kommer ikke til at fortsætte i rollen som Franzi, kan selskabet bag nu bekræfte.

Dagens topnyheder

Man har i de seneste år kunne se skuespilleren Peter Frödin i rollen som Franzi, der er en parodi af Hansi Hinterseer.

Reklamen har kørt for spilselskabet Rød25 på diverse tv-kanaler, men nu er det slut.

Ifølge Ekstra Bladet har Anders Mørup, der er CMO i 25syv, som står bag  Bet25, Rød25 og Derby25 fortalt, at samarbejdet med reklamebureauet Wibroe, Duckert og Partners er ophørt, og at man i stedet har indgået en aftale med Boye & Spellerberg.

I den forbindelse dropper man Peter Frödin-karakteren. De første reklamer så dagens lys tilbage i 2019, men det er ikke alle, som har koblet Franzi sammen med Rød25.

Derfor ønskede man fra 25syvs side at bruge ham til mere taktisk markedsføring, der gik tættere på deres bettingbrands, men det ønskede Peter Frödin tilsyneladende ikke.

'Når det har handlet om opfordringer til spil, har vi ikke måtte bruge ham. Men det er klart, at vi gerne ville gå tættere og tættere på for at opnå en større genkendelighed, for det var jo ligesom ham, der skulle sælge vores produkter,” siger Anders Mørup.

Anders Mørup fortæller, at beslutningen om at stoppe ikke hænger sammen med et lovforslag, som vil forbyde kendte mennesker i at medvirke i reklamer.

'Jeg kan på ingen måder forestille mig, at vi bliver ramt af det nye initiativ, og jeg ser ikke noget problem i at fortsætte med Franzi25. Vi har sammen med vores dygtige kreative bureau skabt en fiktiv figur, som er gået viralt, og som giver danskerne et godt grin,' skrev Anders Mørup tilbage i juli måned.

Nedestående video er en af de mange reklamer, som man har kunne se i tv.