Mindst 21.000 steder i Danmark er der så ringe mobildækning, at der ikke er adgang til 3G.
Det viser en ny kortlægning, som Opensignal og tv2.dk har foretaget.
Kortlægningen beviser meget godt det mange mobilkunder oplever, nemlig at dækningen er ujævn og med mange huller.
Men manglende 3G-dækning kan jo gøre en smartphone nærmest ubrugelig - eller meningsløs.
- Det er overraskende, at der stadig er områder, hvor basale funktioner på en smartphone ikke kan lade sig gøre. Det er overraskende og bekymrende, siger teleekspert Torben Rune fra Netplan.
På Facebook er der mange ndlæg fra utilfredse telekunder, der netop oplever den dårlige dækning.
Hos teleselskaberne har man i flere omgange blandt andet klaget over, at det dels er svært at få lov til at sætte master op, men også at mastelejen kan være skyhøj.
Og især i tyndtbefolkede områder - med få kunder - får det så teleselskaberne til at holde igen med de dyre investeringer.
- Vi ved godt, at der er huller og steder, der skal udbygges og lappes. Men det er altid et spørgsmål om prioritering, hvor pengene finder hen, siger Jakob Willer fra teleselskabernes brancheorganisation Teleinustrien, til tv2.dk.
Hvad er din oplevelse med mobildækningen - blandt andet 3G? Skriv det her og den den med os andre: