23-årige Natacha har været væk i ni måneder

Der er nu gået mere end ni måneder, siden en 23-årig kvinde sidst gav lyd fra sig til sin familie i Østjylland.

Sagen er efterhånden så bekymrende, at Østjyllands Politi har valgt at gå til offentligheden i håbet om at få nye spor i eftersøgningen.

- Vi har efterlyst hende gennem Interpol, og hun er også efterlyst gennem Schengen-samarbejdet, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.

I januar tog hun på ferie til Tenerife i tre uger, og midt i februar skrev hun en mail til familie om, at hun skulle begynde på et nyt job, muligvis i London.

Familien fik også at vide, at hun kunne blive svær at træffe.

På Facebook er Natachas forsvinden omtalt af en veninde.

Hun har tidligere haft arbejde i Kvickly og har boet på Holme Møllevej i Viby i Aarhus.

Kvinden er almindelig af bygning, har blå øjne og mørkeblondt hår.

 

 

Dagens Gossip