42-årig fundet livløs og blødende i en opgang i Esbjerg

En 42-årig mand blev i aftes fundet bevidstløs og stærkt blødende i en opgang på ”Ved Skoven” i Esbjerg.

Syd- & Sønderjyllands Politi formoder, at manden blev stukket med en kniv cirka 200 meter derfra – på Gammel Vardevej. Manden er derefter stærkt blødende vandret derfra til Ved Skoven.

Manden er indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og hans tilstand er stabil.

Politiet mener, at knivoverfaldet er sket mellem klokken 18 og 20. Ordensmagten vil meget gerne høre fra beboere i området, som eventuelt har hørt eller set noget i dette tidsrum.

//Ritzau

 

Dagens Gossip