Lokalpolitiet i Kolding efterlyste for små 14 dage siden en ældre mand, der reddede en 16-årig pige, der forsøgte at tage sit eget liv på en jernbanebro i Kolding.
Nu er den heltemodige mand fundet.
- Der er tale om en 74-årig mand, fortæller Carsten Andersen, fra lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.
Det var om aftenen den 4. marts, at den 74-årige mand så, at en 16-årig pige var ved at springe ud fra jernbanebroen på Jens Holms Vej og Fynsvej i Kolding.
Manden handlede resolut og holdt fast i pigen indtil politiet nåede frem og ordensmagten fik pigen hevet ind på den rette side af rækværket.
Hvorvidt den 74-årige mand skal hædres for sin handling er endnu ikke besluttet hos lokalpolitiet i Kolding.