Åbnede døren for 'Kender du typen' – 5 dage senere fik hun uønsket besøg

Skrevet af Morten Larsen

16/03/2016

Dagens topnyheder

Indbrudstyve har muligvis kigget med i fjernsynet, da SF-formand Pia Olsen Dyhr tidligere på måneden var gæst i det populære tv-program 'Kender du typen'.

Fem dage efter udsendelsen blev vist på DR1, fik partiformanden uønsket besøg af indbrudstyve.

Tyvene stjal flere af de personlige genstande, som værten Mads Steffensen i programmet fremviste til de to livsstilseksperter, der til sidst gættede rigtigt og valgte politikeren som personen, der bor i huset i københavnerforstaden Brønshøj.

Den 44-årige politiker bekræfter indbruddet på Facebook, hvor hun skriver, at hun er 'virkelig vred, men også rystet og ked af det.'

Læs også: Tony tager usædvanlige metoder i brug, når nogen stjæler i hans butik

- I søndags kom vi hjem efter en tur til Jylland, for at finde vores hus raseret af indbrudstyve. Alt var hevet ud på gulvet, gennemrodet og smidt rundt. Og jeg blev bare mega rasende, forklarer Pia Olsen Dyhr.

Hun spekulerer nu over, om indbrudstyvene sad og så med, da tv-holdet fra DR1 var på besøg i villaen lidt nordvest for hovedstaden.

Se her opslaget fra Pia Olsen Dyhr:

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Mest af alt, så er jeg virkelig vred, men også rystet og ked af det. I søndags kom vi hjem efter en tur til Jylland, for...

Opslået af Pia Olsen Dyhr på 16. marts 2016

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: