Aamund høster flere hundrede millioner på Bavarian Nordic

Erhvervsmanden Asger Aamund har solgt sin aktiepost i Bavarian Nordic.

Det oplyser selskabet tirsdag.

Der er tale om 1,8 millioner aktier, som selskabet A.J. Aamund A/S nu har afhændet, og det betyder, at Asger Aamund ikke længere har aktier eller stemmerettigheder i Bavarian Nordic.

74-årige Asger Aamund stiftede selv selskabet i 1990'erne og sad som bestyrelsesformand gennem 20 år, men gik af i 2013. Mandag meddelte han, at han ønskede at sælge sin aktiepost.

Aktierne havde en værdi af cirka 387 millioner kroner, da Fondsbørsen lukkede mandag, viser Ritzau Finans' beregninger.

Virksomheden har måske udsigt til en gigantordre i MVA-teknologi til ebolavacciner fra det britiske medicinalselskab Glaxosmithe (GSK), der har sat sig for at producere en million ebalovacciner per måned i løbet af det kommende år, skriver Børsen.

GSK har ikke endelig bekræftet, at selskabet vil få brug for Bavarians teknologi, og understreger over for Børsen, at GSK for tiden fokuserer på at udvikle sin egen vaccine uden hjælp eller support udefra.

Bavarian har solgt sine rettigheder til ebolavaccinen til amerikanske Johnson & Johnsen, J & J, der har givet ordre på to millioner doser med muligheden for at øge ordren til fem millioner doser.

Bliver de mulighed udnyttet af J & J, vil det ifølge Børsen mere end fordoble ordreindtægten hos Bavarian Nordic.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip