En hjemmehjælper slog natten til søndag klokken 02.27 alarm til politiet og brandvæsen, da hun så røg i et rækkehus på Ramsager i Græsted i Nordsjælland.
Det skriver Ekstrabladet.dk.
I rækkehuset lå en 78-årig kvinde, der nu er i yderste livsfare med røgforgiftning.
- Hjemmehjælperen kom til huset for at tilse kvinde, og opdagede, at der var røg og varmeudvikling fra huset, fortæller vagtchef hos Nordsjællands Politi, Ulrik Lindén, til Ekstra Bladet.
Hjemmehjælperen forsøgte at trænge ind i huset, men der var så meget røg, og indgangspartiet var så varmt, at det var umuligt.
Branden skyldes formentlig rygning.