Aftale om antiradikalisering er på plads

Skrevet af admin

27/01/2015

Dagens topnyheder

Samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten er blevet enige om en aftale, der skal bremse radikalisering af unge.

Det skal være med til at forhindre, at unge drager i krig for eksempelvis Islamisk Stat i Irak og Syrien.

Partierne bag satspuljen - hvilket er alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten - var på forhånd enige om at bruge 60 millioner kroner på indsatsen. Hidtil har de dog ikke været enige om, hvordan pengene skal bruges.

Ifølge Ritzaus oplysninger vil imamer efter pres fra blandt andre Dansk Folkeparti ikke blive inddraget i indsatsen.

/ritzau/