Agenter tjener kassen i England

77 millioner pund. Eller 710 millioner danske kroner.

Så meget betalte klubberne i den engelske Premier League i løbet af et år i honorarer til spilleragenter i forbindelse med køb og salg af spillere.

Optællingen, der handler om perioden fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011, viser ikke overraskende, at det er nyrige Manchester City, der er agenternes bedste forretning.

Klubben brugte i perioden 10,5 millioner pund (97 millioner danske kroner) alene til agenthonorarer. Men manager Roberto Mancini og resten af klubledelsen kan dog hævde, at pengene var godt givet ud: Klubben vandt det engelske mesterskab i sidste sæson.

Den slags triumfer er det længe siden, Liverpool kunne prale af.

Den noget falmede storhed kæmper ihærdigt for at komme tilbage til sit tidligere niveau, og i kampen for at samle et slagkraftigt hold sendte klubben 8,6 millioner pund (79 millioner kroner) ned i agenternes lommer.

Queens Park Rangers, øjeblikkelig bundprop i Premier League, er nummer tre på listen, men har alligevel svært ved at finde Premier League-niveauet, der skal retfærdiggøre de store udlæg fra klubejeren Tony Fernandes' pengekasse.

Nederst af de 20 klubber ligger Michael Laudrups klub Swansea, der i 2010-11 - altså inden danskeren kom til - "kun" brugte 1,1 million pund, svarende til 10 millioner kroner.

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip