Ambassadør: De havde samme plan som ved Charlie Hebdo

Lørdagens skyderi mod Krudttønden på Østerbro i København var tilrettelagt efter samme læst som angrebet på franske satiremagasin Charlie Hebdo i starten af januar.

Sådan lyder beskrivelsen fra den franske ambassadør i Danmark, som var til stede ved arrangementet "Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed", som angrebet var rettet imod.

- De skød udefra, havde samme intention som ved Charlie Hebdo, men de lykkedes ikke med at komme ind, siger Francois Zimeray til det franske nyhedsbureau AFP.

Ambassadøren gæstede arrangementet, som også havde den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks på deltagerlisten.

Angrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo fandt sted den 7. januar på bladets redaktion i Paris, hvor to bevæbnede mænd tiltvang sig adgang og åbnede ild under et redaktionsmøde.

11 blev dræbt og lige så mange sårede, og i de følgende dage var gerningsmændene jagtet af det franske politi, mens andre terrorister gik i aktion med skyderier og gidseltagninger.

I alt blev 17 personer dræbt i forbindelse med angrebet og efterdønningerne.

Ved lørdagens angreb i København er en 55-årig mand, der deltog i arrangementet som civil, blevet dræbt, mens to PET-vagter og en politibetjent blev såret af skud.

Tidligere oplyste politiet, at den dræbte var 40 år.

- Intuitivt vil jeg sige, at der var mindst 50 skud og politiet her siger 200, fortæller den franske ambassadør, som uddyber:

- Kugler gik gennem dørene og alle smed sig på gulvet.

Efter lørdagens angreb har den franske præsident, François Hollande, ifølge Reuters meddelt, at han sender den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, til København så hurtigt som muligt.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip