Når danske borgere får afvist en klage over politiets opførsel med det argument, at politiet ikke kan identificere, hvilken betjent der var involveret, er det et brud på retssikkerheden. Det mener Amnesty International, der i en ny årsrapport kritiserer Danmark for at henlægge for mange klagesager mod politiet.
»Der er behov for, at politiet kan holdes til ansvar, hvis de laver overgreb på civile. Den mulighed begrænses, hvis man ikke kan identificere, hvilke betjente der er tale om,« siger vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark Trine Christensen og uddyber:
»I Amnesty International opfordrer man dansk politi til at signalere en gennemsigtig relation til befolkningen ved at påføre ID på uniformerne. Så hvis der er klager, eller når der er problemer, så er der mulighed for at identificere betjenten og få sagen prøvet ved en domstol.«
I Politiforbundet advarer man mod at stramme kravene for ID på politiuniformer.
»Der er en fornuft i, at betjente skal kunne identificeres i aktion, men der er også et sikkerhedsmæssigt hensyn, der skal tages. Politiet er i en lang række situationer udstyret med ID og kan allerede identificeres. Man bør spørge sig selv, om nok ikke er nok,« siger formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen.
I Justitsministeriet arbejder man i øjeblikket på at vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller. Men her kan man ikke sige noget om, hvornår der fremlægges konkrete løsningsforslag. Hos Socialdemokraterne gør kritikken i Amnesty Internationals årsrapport indtryk, men:
»Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på dette, og det venter vi på. Men jeg er ikke tilhænger af, at man indfører en generel nummerering af alle betjente, fordi der er opgaver, politiet skal løse, hvor det simpelthen ikke er hensigtsmæssigt af sikkerhedsmæssige årsager,« siger retsordfører Ole Hækkerup (S).
Anderledes lyder det dog hos regeringskollegerne i SF. Formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen (SF), hæfter sig ved, at man i Norge siden 2004 har valgt at udstyre alle politiuniformer med et unikt ID-nummer, og det har man gode erfaringer med, som Danmark ifølge hende kunne lære af. Hun mener, at man burde have udstyret politiuniformer med ID-numre for mange år siden.
»Jeg er bekendt med, at Justitsministeriet i øjeblikket vurderer forskellige muligheder, men i mine øjne er det fuldstændig afgørende, at særligt betjente, der deltager i massedemonstrationer, påføres synlige ID-numre, som Amnesty International foreslår,« siger Karina Lorentzen.
I Venstre er man heller ikke afvisende over for at ændre reglerne.
»Hvis justitsministeren fremlægger konkrete forslag til, hvordan man kan løse problemet, så er det ikke noget, vi modsætter os. Omvendt mener vi, at der er større problemer i politiet end det her,« siger retsordfører Karsten Lauritzen (V).
I alt 159 lande er omtalt i Amnesty Internationals årsrapport 2013. Her kritiseres i alt 80 lande for at føre uretfærdige retssager. Af årsrapporten fremgår det også, at Amnesty International kan dokumentere brug af tortur og mishandling i mindst 112 lande, mens borgere i 101 lande oplever begrænsninger af ytringsfriheden.
