Anklage: Dominique Strauss-Kahn solgte sexorgier

Den tidligere chef for Den Internationale Valutafond (IMF) Dominique Strauss-Kahn forsøgte onsdag uden held at få en domstol i Lille til at forkaste en anklage om alfonseri.

Dermed fortsætter efterforskningen. Sagen handler om, hvordan piger er blevet lejet ud til sexorgier i den nordfranske by.

Strauss-Kahns forsvarere siger, de vil appellere domstolens afgørelse.

- Straus-Kahns forsvar er sikker på, at han i sidste ende vil blive renset for de absurde anklager om alfonseri, der er rettet mod ham, lyder det i en erklæring fra hans advokater.

Der er ikke så meget, der lige nu blæser den tidligere IMF-chefs vej.

I sidste uge måtte han for et ukendt pengebeløb indgå forlig med en stuepige i New York, der havde anklaget ham for et seksuelt overfald på hotel Sofitel i 2011.

Det var den sag, der tvang Strauss-Kahn til at forlade IMF.

Han har hidtil fastholdt, at nok var der sex mellem de to, men det skete i gensidig forståelse.

Strauss-Kahn, der en overgang var favorit til at blive Frankrigs præsident, slap for en straffesag i New York. Stuepigen havde flere gange skiftet forklaring, og anklagemyndigheden valgte derfor at droppe anklagen.

Men det endte med et civilt søgsmål, som nu er afsluttet med et forlig.

Den franske anklagemyndighed mener ikke, at han skal slippe så let i sagen fra Lille.

Strauss-Kahn, forretningsfolk og ledende politifolk anklages for at stille piger til rådighed for sex-arrangementer.

Sex-orgierne skal ifølge anklagemyndigheden have fundet sted på Hotel Carlton i Lille.

Strauss-Kahns advokater kalder det en heksejagt mod deres klient.

/ritzau/AFP

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip