Arsenals skadesliste får et nyt navn

Premier League-klubben Arsenal fik søndag et nyt navn til sin omfattende skadesliste, da franskmanden Mathieu Debuchy blev båret fra banen i kampen mod Stoke med en skulderskade.

I forbindelse med en nærkamp røg Mathieu Debuchy ind i et af de reklameskilte, som står rundt om banen, og han måtte bæres fra banen på en båre.

- Det er uheldigt, men hans skulder er røget af led. Jeg ved ikke, hvor længe han skal være ude. Det må vi få besked om fra en ekspert, siger Arsenals manager, Arsène Wenger, som har klaret sig uden Debuchy i mange kampe før i denne sæson.

Han kon til Arsenal fra Newcastle i juli, men fik en grim ankelskade i september, som holdt ham ude i tre måneder. Nu kan der igen være tale om en langvarig skade.

- Det er et hårdt slag for os, for han er en erfaren og pålidelig forsvarsspiller. Jeg håber ikke, at vi skal undvære ham ret længe, fortsætter Arsène Wenger.

Klubben fra London har været hårdt ramt i denne sæson, hvor også Aaron Ramsey, Mesut Özil, Mathieu Flamini og Danny Welbeck foruden Debuchy er, eller har været, ude i længere tid.

/ritzau/Sky

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip