Avis: Dansker skudt under røveri i Tanzania

Skrevet af admin

29/08/2015

Dagens topnyheder

En dansker er blevet dræbt i Tanzania - angiveligt i forbindelse med et røveri.

- Vi kan bekræfte, at en dansker er blevet dræbt i Tanzania. Vi har tavshedspligt i personsager, og vi kan derfor ikke fortælle yderligere i sagen. De pårørende er underrettet, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til Ritzau.

Ekstra Bladet skriver, at den dræbte er en mand, og han skal være blevet skudt i forbindelse med et røveri.

Disse oplysninger kan Udenrigsministeriet ikke bekræfte.

Drabet skal ifølge avisen være sket for en uge siden.

Den dræbtes kone blev også, ifølge Ekstra Bladet, såret ved røveriet.

/ritzau/