Avis: Hjemvendte Syrien-krigere er på fri fod

Så sent som tirsdag fastslog Morten Bødskov, at PET »holder skarpt øje med personer, der rejser til Syrien for at kæmpe«, og at de »risikerer at blive strafforfulgt, når de vender tilbage«.

Men Politikens kilder i det islamistiske miljø beretter, at det forholder sig anderledes.

En 23-årig dansksyrer fra Vollsmose og en 25-årig danskkurder er ifølge avisen begge på fri fod, selvom den første har deltaget i kampe i Syrien, mens den anden har støttet den islamistiske brigade Kata’ib al-Iman, der kæmper sammen med al-Nusra-fronten, som har forbindelser til al-Qaeda.

Det burde ellers være muligt at straffe dem, vurderer Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.

»Nogle af de islamistiske grupper kan godt siges at være fjender af Danmark. Dermed kan straffelovens bestemmelse om bistand til fjenden være overtrådt. Bistand til fjenden omfatter blandt andet hvervning til tjenstgøring i fjendtlige væbnede styrker eller militære korps eller lignende organisationer og propaganda«, siger han til Politiken.

Juraprofessoren gør det dig samtidig klart, at det kan være svært at løfte bevisbyrden mod mændene, selvom straffelovens antiterrorparagraffer muligvis er overtrådt.

»Her er der paragraffer nok at tage af, blandt andet om hvervning til og billigelse af terrorisme (…) I øvrigt kan flere af paragrafferne fra anden terrorpakke i 2006 i princippet bruges,« forklarer han.

Hverken PET, Københavns Politi eller Morten Bødskov har ønsket at kommentere sagen over for Politiken.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip