I øjeblikket har landets banker 218 milliarder kroner stående på indskudsbeviser i Nationalbanken, og det er en dyr fornøjelse. Nationalbanken har torsdag sænket renten på indskudsbeviser yderligere til minus 0,75 procent.
Cheføkonom i bankernes brancheorganisation Finansrådet, Niels Storm Stenbæk, siger, at der er en regning, der skal betale for de negative renter.
- Det er dyrt med de negative renter. Forestiller man sig, at de 218 milliarder kroner skal stå til negativ rente i et år, vil det koste bankerne 1,6 milliarder kroner, siger Niels Storm Stenbæk til Ritzau.
Spørgsmål: Hvem skal betale regningen, kunderne eller aktionærerne?
- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke håber at situationen opstår, hvor almindelige kunder på grund af negativ rente skal betale for at have en konto i banken.
- Men det er typisk omkostninger, der bliver væltet over på kunderne. Og aktionærerne - det er kapital, som vi også har brug for i fremtiden. Men det svært at forudsige, hvad der sker, og i hvor lang, der bliver ved med at være negative renter, svarer Niels Storm Stenbæk.
Bankerne har andre instrumenter, de kan bruge for at kradse pengene hjem.
- De kan ændre gebyr-sammensætningen, og de kan eksempelvis hæve renten på udlån, siger Niels Storm Stenbæk.
Spørgsmål: Nogle økonomer peger på, at situationen med negative renter kan blive ved i lang tid, et år eller mere. Hvad er jeres vurdering?
- Det er svært at spå om. Vi håber presset mod kronen aftager ret hurtigt. I takt med at økonomien i Europa normaliseres, kan vi få højere renter. Men det er svært at spå om både på den korte og lange bane, svarer Niels Storm Stenbæk.
Ud over 218 milliarder på indskudsbeviser i Nationalbanken, har bankerne også 30 milliarder kroner stående til foliorente, som er nul.
/ritzau/
