Det mener Finansrådet, der er brancheorganisation for bankerne.
"Vi mener, at det er en god aftale. Vi er glade for, at det er en bred politisk aftale, da det er et vigtigt område. Og vi mener, at aftalen har en god balance mellem at sikre finansiel stabilitet på den ene side og at skabe vækst og beskæftigelse på den anden side," siger Louise Mogensen, vicedirektør i Finansrådet.Aftalen stiller blandt andet krav om, at de største banker i landet - der populært sagt er så store, at samfundet ikke har råd til at lade dem krakke - skal polstre sig yderligere, så risikoen for en konkurs minimeres.
Derfor skal de pågældende banker lægge ekstra store summer til side, men det vil ikke blive at mærke som kunde, lyder det fra Finansrådet. I hvert fald ikke i "væsentlig" grad.
"Det er ikke vores forventning, at det bliver væsentligt dyrere. Der vil være en tilpasningsperiode, hvilket man også kan se i SIFI-udvalgets rapport dengang. Bankerne skal ud og rejse noget ekstra kapital, men vi vurderer ikke, at det er noget, der får væsentlig betydning. For bankerne er relativt tæt på at opfylde kravene. De vil selvfølgelig lægge en ekstra buffer oveni i forhold til, at de ikke vil alt for tæt på lovens minimumskrav, men det er ikke noget, vi vurderer, vil have en stor fordyrende konsekvens for bankkunderne," siger Louise Mogensen.Med aftalen mener politikerne at have sikret, at de systemisk vigtige finansielle institutter, SIFI'erne, ikke kan igangsætte en ny finanskrise i Danmark. En problemstilling, som Berlingske Business igennem en længere periode har afdækket med serien "Falder bankerne, falder Danmark."
SIFI'erne i Danmark er Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit, BRFkredit og DLR Kredit.
