Basim skal synge for Frederik og Mary

Kronprinsparret vil nemlig være til stede i det gamle skibsvært og overvære det tre timer lange show, fremgår det af parrets opdaterede kalender på Kongehusets hjemmeside.

Særligt kronprinsesse Mary lader til at være pjattet med Melodi Grand Prix. I hvert fald vil hun også være til stede i B&W-hallerne allerede torsdag den 8. maj om eftermiddagen, hvor der bliver holdt den sidste generalprøve på den anden semifinale, der sendes live torsdag aften.

Prøven begynder klokken 15.00 og er en såkaldt "familieprøve", hvor særligt børnefamilier er velkomne. Noget kunne altså tyde på, at prins Christian og prinsesse Isabella også skal med mor til grandprix.

At det netop er den anden semifinale torsdag den 8., der trækker i Kronprinsessen, kan meget vel skyldes, at DR for første gang i grandprix-historien har inviteret en australsk kunstner til at optræde som pauseunderholdning.

Det bliver den 24-årige sangerinde Jessica Mauboy, der får æren af at holde den australske fane højt - og altså ikke mindst at have kronprinsesse Mary, der er født og opvokset i Tasmanien, blandt tilskuerne til en af prøverne.

 

Dagens Gossip