Belgisk Mr. Europe er død

Skrevet af admin

26/12/2014

Mest læste i dag

Den tidligere belgiske premierminister Leo Tindemans er anden juledag død i en alder af 92 år.

Tindemans var i front for det flamske kristelige folkeparti og var premierminister for to regeringer i 70'erne.

Han måtte dog gå af i 1978 efter den såkaldte "Egmont-pagten", der handlede om magtfordelingen mellem Belgiens flamsktalende og fransktalende samfund.

Leo Tindemans kom imidlertid stærkt tilbage året efter, da han ved valget til EU-Parlamentet i 1979 fik 983.000 stemmer, hvilket stadig er rekord i Belgien. Sejren gav ham tilnavnet Mr. Europe.

Det kristelige folkeparti hylder Leo Tindemans på sin hjemmeside og siger, at Belgien har mistet "en exceptionel statsmand der udformede politik for en hel generation".

Leo Tindemans bestred desuden en overgang posten som udenrigsminister. Han var medlem af det belgiske parlament fra 1961 til 1989.

/ritzau/Reuters