Bendtner tilbage for Juventus til storkamp

20/04/2013 22:10

BNB

Nyheder
Siden Nicklas Bendtner blev skadet i december og efter hans spritdom, har den danske angriber været mere end langt væk fra Juventus trup. De fleste eksperter og folk omkring Torino-klubben har dømt Bendtner ude for sæsonen, men nu får han altså chancen for sin niende optræden for Juventus. Danskeren har fundet målformen hos Juventus' reserver, hvor han i sidste uge scorede to gange i en træningskamp mod Lumezzane fra den tredjebedste række. Det belønnes altså nu af Antonio Conte, der efter sigende ellers har haft et meget anstrengt forhold til Bendtner, siden han blev dømt for sprirituskørsel i marts. Conte er især sur over, at han skulle høre om Bendtners eskapader i København fra pressen frem for fra Bendtner selv. Han blev natten til den 3. marts stoppet af politiet for at køre mod færdselsretningen på Gammel Strand og for at køre i spirituspåvirket tilstand. Bendtner blev straks kaldt til samtale i Torino, og modtog få dage efter sin dom ved byretten i København. Juventus har hentet Nicklas Bendtner på en lejeaftale fra engelske Arsenal, og mange forventede, at Juventus blot ventede på at aftalen skulle udløbe til sommer, så man kunne sende Bendtner retur.

Mest læste i dag

Siden Nicklas Bendtner blev skadet i december og efter hans spritdom, har den danske angriber været mere end langt væk fra Juventus trup. De fleste eksperter og folk omkring Torino-klubben har dømt Bendtner ude for sæsonen, men nu får han altså chancen for sin niende optræden for Juventus.

Danskeren har fundet målformen hos Juventus' reserver, hvor han i sidste uge scorede to gange i en træningskamp mod Lumezzane fra den tredjebedste række. Det belønnes altså nu af Antonio Conte, der efter sigende ellers har haft et meget anstrengt forhold til Bendtner, siden han blev dømt for sprirituskørsel i marts.

Conte er især sur over, at han skulle høre om Bendtners eskapader i København fra pressen frem for fra Bendtner selv. Han blev natten til den 3. marts stoppet af politiet for at køre mod færdselsretningen på Gammel Strand og for at køre i spirituspåvirket tilstand. Bendtner blev straks kaldt til samtale i Torino, og modtog få dage efter sin dom ved byretten i København.

Juventus har hentet Nicklas Bendtner på en lejeaftale fra engelske Arsenal, og mange forventede, at Juventus blot ventede på at aftalen skulle udløbe til sommer, så man kunne sende Bendtner retur.