Betjent ramte baby i øjnene med peberspray i København

01/10/2012 14:09

Newspaq

Nyheder

Mest læste i dag

En 15 måneder gammel baby og flere medarbejdere i en spejder og karateklub i København blev søndag ramt af en betjents peberspray, da der opstod tumult efter en færdselsforseelse, skriver ekstrabladet.dk.

- Jeg græd, da jeg så min søn. Jeg troede ikke mine egne øjne, fortæller faren til ekstrabladet.dk.

Episoden skete ved Ørnevej 33 i København, da betjentene stoppede en bil med to brødre og den enes søn, fordi de havde kørt den forkerte vej ad en ensrettet gade.

Føreren af bilen erkendte forseelsen, men da faren ville gå ind med sin lille dreng til en nærliggende klub, blev han ifølge avisen revet i trøjen med ordre om at blive ved bilen.

Det fik faren til at råbe op, fordi drengen angiveligt frøs uden for. Det fik betjenten til at trække sin peberspray, så både faren, drengen, onklen og flere medarbejdere i klubben blev ramt.

- Vi forstår ikke, hvorfor betjenten var så aggressiv. Det var helt unødvendigt, siger Basem Barakat, der er arabisk tolk i Rigspolitiet, og Marianne Nielsen i klubben til ekstrabladet.dk.

De arbejder begge i klubben.

Flere patruljer ankom senere til stedet, og de hjalp alle involverede med at få renset øjnene.

- Betjentene har sikkert følt sig pressede, fordi de stod overfor tre velvoksne mænd, men de gjorde jo ingenting. Det er efterhånden som Chicago her på Nørrebro, hvor politiet bare er bange. På en måde kan jeg godt forstå det, siger Marianne Nielsen.

Endnu mand stødte nemlig til de to brødre og den lille baby, så der i alt var tre mænd.

Faren til den 15 måneder gamle dreng er ikke sigtet for noget efter episoden.