Tre ambulancer, en akutbil, en lægebil og brandfolk blev tilkaldt, da to biler stødte sammen i Billund.
Uheldet skete på Grindstedvej mellem to rundkørsler kl. 16.32.
Det store beredskab blev sat i værk, da den første melding til alarmcentralen lød på fastklemte i bilerne - heldigvis viste det sig at stå mindre alvorligt til.
To personer i den bil, der kørte op bag i den anden kom til tjek på sygehuset med småskrammer, mens alle i den forreste bil slap uden skader.