Bilforhandlere tilbyder ulovlige lån

15/04/2013 16:56

BNB

Nyheder
Forhandlernes lånetilbud mangler nemlig ofte vigtige oplysninger om gebyrer og omkostninger, konkluderer analysefirmaet Mybanker på baggrund af en undersøgelse foretaget for avisen.»Vi har været igennem stort set hele markedet for nybilforhandlere og konstaterer, at stort set samtlige overtræder loven. Den mest gennemgående fejl er, at man undlader at vise, hvilke gebyrer kunden skal betale på lånet«, siger direktør John Norden fra Mybanker.Mybanker har undersøgt markedet ved at besøge en lang række forhandlere og bede om konkrete tilbud.Nogle steder mangler oplysninger om det samlede kreditbeløb, andre steder er det umuligt at finde vilkårene for de lån, der reklameres med.»Det svarer til, at du køber en flaske vin, som koster »fra 30 kroner«. Først da du modtager din dankortudskrift, kan du se, at vinen reelt koster 50 kroner«, siger John Norden.Forbrugerrådet betegner fejlene som alvorlige.»Det er en meget alvorlig sag, når man ikke oplyser kreditomkostninger og samlede kreditbeløb med mere. I lyset af den store forskel på dyre og billige lån er det meget vigtigt, at oplysningerne kommer tydeligt frem, så de opfylder lovens krav«, siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet.»Bilforhandlernes lån er en uigennemskuelig jungle for køberne«, siger økonom Allan Skytte Christensen fra FDM.Finansieringsselskabernes interesseorganisation er kede af undersøgelsens konklusioner.»Vi har intet at skjule, så det er rigtig ærgerligt, hvis undersøgelsen viser, at vi ikke lever op til reglerne til punkt og prikke«, siger direktør Christian Brandt, Finans og Leasing.Christian Brandt vil nu indskærpe for medlemmerne, at lånetilbud skal være i orden.

Mest læste i dag

Forhandlernes lånetilbud mangler nemlig ofte vigtige oplysninger om gebyrer og omkostninger, konkluderer analysefirmaet Mybanker på baggrund af en undersøgelse foretaget for avisen.

»Vi har været igennem stort set hele markedet for nybilforhandlere og konstaterer, at stort set samtlige overtræder loven. Den mest gennemgående fejl er, at man undlader at vise, hvilke gebyrer kunden skal betale på lånet«, siger direktør John Norden fra Mybanker.

Mybanker har undersøgt markedet ved at besøge en lang række forhandlere og bede om konkrete tilbud.

Nogle steder mangler oplysninger om det samlede kreditbeløb, andre steder er det umuligt at finde vilkårene for de lån, der reklameres med.

»Det svarer til, at du køber en flaske vin, som koster »fra 30 kroner«. Først da du modtager din dankortudskrift, kan du se, at vinen reelt koster 50 kroner«, siger John Norden.

Forbrugerrådet betegner fejlene som alvorlige.

»Det er en meget alvorlig sag, når man ikke oplyser kreditomkostninger og samlede kreditbeløb med mere. I lyset af den store forskel på dyre og billige lån er det meget vigtigt, at oplysningerne kommer tydeligt frem, så de opfylder lovens krav«, siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet.

»Bilforhandlernes lån er en uigennemskuelig jungle for køberne«, siger økonom Allan Skytte Christensen fra FDM.

Finansieringsselskabernes interesseorganisation er kede af undersøgelsens konklusioner.

»Vi har intet at skjule, så det er rigtig ærgerligt, hvis undersøgelsen viser, at vi ikke lever op til reglerne til punkt og prikke«, siger direktør Christian Brandt, Finans og Leasing.

Christian Brandt vil nu indskærpe for medlemmerne, at lånetilbud skal være i orden.