Bjørn pynter på stillingen i Sydafrika

Golfspilleren Thomas Bjørn sluttede søndag Volvo Golf Champions i Sydafrika af med sin bedste runde.

Danskeren leverede seks birdier og to bogeyer og gik således en runde i 68 slag - fire under banens par.

Dermed rykkede Bjørn op på en samlet niendeplads i European Tour-turneringen i Durban.

Vinderen blev hjemmebanehåbet Louis Oosthuizen, der leverede et fremragende comeback, efter at han lørdag måtte afgive førstepladsen til skotske Scott Jamieson.

Selv om Jamieson havde et solidt forspring på fem slag til nummer to, Thongchai Jaidee fra Thailand, før søndagens finalerunde, så kunne skotten ikke fastholde det gode spil og måtte nøjes med en runde 72 slag.

Mens Jamieson spillede nogenlunde, var Oosthuizens golfjern brandvarmt. Sydafrikaneren gik søndagens runde i 66 slag - seks under banens par - og sluttede et enkelt slag foran sin skotske rival.

Turneringens anden danske deltager Thorbjørn Olesen sluttede på tredjesidstepladsen som nummer 31 efter en runde i 71 slag.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip