Bliv klogere på vejret: Vi går nu ind i stormenes tid

Det er DMI, der har kigget på blæsten i efteråret og vinter-perioden, og i Danmark har vi registreret 76 rigtige storme siden 1950. Det er altså lidt mere end én hvert år.

Januar topper listen med 26 storme siden 1950, og derefter følger november og december med hver 12. I februar har vi haft 10 i perioden, mens de sidste 16 er faldet i årets øvrige måneder.

- Mødet mellem varm, fugtig luft og så kold, tør luft er den perfekte næring. Det oplever vi for eksempel, når arktisk luft fra Canada kolliderer med mild luft dannet over den varme Golfstrøm. Det er forskelle i temperatur og fugtighed mellem luftmasser, som driver lavtryk på vore breddegrader, siger meteorolog Lone Seir Carstensen fra DMI.

Grænsen til vind af stormstyrke går ved 24,5 meter i sekundet, mens grænsen til orkan er 32,6 meter i sekundet..

Kigger vi på de værste storme siden 1950, så er det faktisk ikke decemberorkanen i 1999, der var den værste. Men nok den man bedst husker.

Nummer et på den forblæste liste er oktoberstormen i 1967, efterfulgt af novemberstormen i 1981. Først på tredjepladsen kommer stormen fra december 1999.

Og går vi endnu længere tid tilbage, så var julestormen i 1902 en kraftig storm, hvor der blev målt fuld orkan.

Der er er dog intet i prognoserne lige nu, der siger noget om storm.

 

Dagens Gossip