Boe og Mogensen slår sig i VM-finalen

Danmarks tredjeseedede herredouble er klar til finalen ved VM i badminton. Mathias Boe og Carsten Mogensen vandt over et koreansk par med 21-18 i tredje sæt.

Kampen endte som et stort drama, da Carsten Mogensen to bolde før afslutningen fik rødt kort af den kinesiske dommer. Det kostede et point og mistet serv, men danskerne førte 19-18 og lod sig ikke påvirke.

Det gav de danske OL-sølvindere endnu en finaleplads ved en stor turnering.

Kampen blev afgjort på de berømte små marginaler. I første sæt missede danskerne to sætbolde, mens koreanerne vandt sættet på deres første. Andet sæt blev tæt, og tredje blev et af dem, hvor tilskuerne sad i åndeløs spænding.

Sætcifrene på 21-23, 21-18 og 21-18 siger alt om, at danskerne og de to unge Kim Ki Jung og Kim Sa Rang på kun 22 og 23 år, gav hinanden en tæt kamp.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip