Sådan lyder kravet fra regionerne og regeringen, der i et lovforslag lægger op til at indføre bødestraf til læger, som undlader at videresende data til regionerne og til kliniske databaser eller tage nye IT-systemer i brug for at forbedre patientbehandlingen, skriver Berlingske.
Bødebestemmelsen udløser hård kritik fra de praktiserende læger, der generelt er stærke modstandere af lovforslaget og truer med at deponere deres ydernumre, en slags erhvervs-licenser, så patienterne fra 1. september kan komme til at skulle betale for at gå til læge.
»Hidtil har vi haft en fælles interesse i at sørge for, at dårlige ting i forhold til overenskomsten blev påtalt og stoppet. Nu bliver det i stedet til en krig i retslokaler om, hvorvidt man kan tillade sig at straffe læger på den ene eller anden måde. Det er ikke hensigtsmæssigt for nogle af parterne – og slet ikke for patienterne,« siger formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern.
I det nuværende system findes allerede en række sanktionsmuligheder, der spænder fra fra en irettesættelse over en bod på typisk på 10.000-20.000 kr. til fratagelse af ydernumrene. Sanktionerne er blevet brugt i enkelte alvorlige tilfælde, men det kræver, at der er enighed om dem i de paritetisk sammensatte samarbejdsudvalg med medlemmer fra både regionerne og de praktiserende lægers organisation. I lovforslaget lægges der op til at fjerne lægernes vetoret. I stedet skal sundhedsministeren udstede en bekendtgørelse, hvor hun fastsætter bestemmelser om bødestraf, hvis lægerne tilsidesætter pligterne i den.
Hvis en læge overtræder bekendtgørelsen, kan det føre til en politianmeldelse. Derefter er det op til domstolene at vurdere, om der er grundlag for at idømme lægen en bøde og fastsætte størrelsen på den, oplyser Sundhedsministeriet.
En lignende ordning findes i apotekerloven, hvor apotekerne ligeledes er forpligtet til at indberette data til sundhedsmyndighederne, ligesom de kan få en bødestraf, hvis de undlader at gøre det. Bødemuligheden er dog her kun blevet brugt i yderst begrænset omfang, og sundhedsminister Astrid Krag (SF) håber, at det også bliver tilfældet i forhold til de praktiserende læger:
»Vi har ønsket at have en sanktionsmulighed i tilfælde af, at der er praktiserende læger, som ikke stiller data til rådighed for regionerne. Jeg går dog ud fra, at det vil være yderst sjældent, at bødebestemmelsen vil blive taget i brug, for jeg kan ikke forestille mig andet, end at lægerne vil følge lovgivningen.«
Astrid Krag håber således, at regionen og den enkelte læge i fællesskab vil kunne finde en løsning i »al fredsommelighed«.
I lovteksten nævnes, at det påhviler lægerne at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og at anvende datafangst – et IT-modul som opsamler data om patientbehandlingen, og hvor den enkelte læge kan sammenligne kvaliteten af sin indsats med kollegernes. Det er gået trægt med at indføre det, men ifølge de praktiserende lægers organisation bruger 95 procent af lægerne i dag systemet.
I regionerne har politikere flere gange givet udtryk for, at det er for svært at »komme efter« læger, som ikke lever op til aftalerne. Derfor er der også tilfredshed med, at ministeren nu vil skærpe bødevåbnet.
»Vi vil gerne have redskabet, men vi håber ikke, at vi får brug for det,« siger regionernes chefforhandler Jens Stenbæk (V).
