Borgmester: Internationale folkeskoler tiltrækker kloge hoveder

25/05/2013 19:34

BNB

Nyheder
»Disse skoler er med til at sikre, at vi kan rekruttere internationale medarbejdere til vores virksomheder og internationale talenter til vores uddannelsesinstitutioner. Det er helt afgørende for, at vi kan klare os i en benhård international konkurrence, hvor der er kamp om de bedste hjerner,« siger han.Aarhus har i forvejen en international privatskole fra børneklasseniveau til og med gymnasiet, men den er for dyr i forhold til en kommuneskole, påpeger borgmesteren.»Vi oplever i Aarhus, at der er studerende og internationale medarbejdere, som har svært ved at betale det, det rent faktisk koster at have deres børn gående i internationale skole. Det koster konkurrenceevne på længere sigt, hvis vi ikke får løst det,« siger Jacob Bundsgaard og tilføjer:»Og så er det vel også meget rimeligt, at der er mulighed for, at kommunerne kan gå ind på det her område. Når man ser på de analyser af, hvor meget internationale medarbejdere i virksomheder bidrager til den danske samfundsøkonomi, så er det ganske betragtelige beløb, der er tale om. Det er en bragende god forretning for Danmark, når vi kan rekruttere internationale medarbejdere.«Også i Kolding ønsker borgmesteren sig en international folkeskole. Sidst i april fik kommunen nej til at oprette en international linje på en af folkeskolerne med begrundelse fra Undervisningsministeriet om, at der ikke var hjemmel i loven til en sådan.»Vi fik nej til at køre det på én skole i Kolding, men vi vil søge igen, hvis vi får muligheden med folkeskolereformen,« siger borgmester Jørn Pedersen (V).Både regeringspartierne, Venstre og de Konservative er parat til at skrive internationale folkeskoler ind i den nye folkeskolereform, men i de aktuelle forhandlinger truer Dansk Folkeparti nu med at nedlægge veto, hvis det sker. Over for Berlingske udtrykker partiets undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen (DF), frygt for, at »dansk får et domænetab, fordi de ressourcestærke danske børn også vil søge mod de internationale skoler«, og at dansk bliver et »andenrangssprog«. Derfor nægter partiet at gå med til vedtagelsen, og siden det er en del af forligskredsen bag folkeskolen, kan Alex Ahrendtsen altså frem til næste valg bruge vetoretten.

Mest læste i dag

»Disse skoler er med til at sikre, at vi kan rekruttere internationale medarbejdere til vores virksomheder og internationale talenter til vores uddannelsesinstitutioner. Det er helt afgørende for, at vi kan klare os i en benhård international konkurrence, hvor der er kamp om de bedste hjerner,« siger han.

Aarhus har i forvejen en international privatskole fra børneklasseniveau til og med gymnasiet, men den er for dyr i forhold til en kommuneskole, påpeger borgmesteren.

»Vi oplever i Aarhus, at der er studerende og internationale medarbejdere, som har svært ved at betale det, det rent faktisk koster at have deres børn gående i internationale skole. Det koster konkurrenceevne på længere sigt, hvis vi ikke får løst det,« siger Jacob Bundsgaard og tilføjer:

»Og så er det vel også meget rimeligt, at der er mulighed for, at kommunerne kan gå ind på det her område. Når man ser på de analyser af, hvor meget internationale medarbejdere i virksomheder bidrager til den danske samfundsøkonomi, så er det ganske betragtelige beløb, der er tale om. Det er en bragende god forretning for Danmark, når vi kan rekruttere internationale medarbejdere.«

Også i Kolding ønsker borgmesteren sig en international folkeskole. Sidst i april fik kommunen nej til at oprette en international linje på en af folkeskolerne med begrundelse fra Undervisningsministeriet om, at der ikke var hjemmel i loven til en sådan.

»Vi fik nej til at køre det på én skole i Kolding, men vi vil søge igen, hvis vi får muligheden med folkeskolereformen,« siger borgmester Jørn Pedersen (V).

Både regeringspartierne, Venstre og de Konservative er parat til at skrive internationale folkeskoler ind i den nye folkeskolereform, men i de aktuelle forhandlinger truer Dansk Folkeparti nu med at nedlægge veto, hvis det sker. Over for Berlingske udtrykker partiets undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen (DF), frygt for, at »dansk får et domænetab, fordi de ressourcestærke danske børn også vil søge mod de internationale skoler«, og at dansk bliver et »andenrangssprog«. Derfor nægter partiet at gå med til vedtagelsen, og siden det er en del af forligskredsen bag folkeskolen, kan Alex Ahrendtsen altså frem til næste valg bruge vetoretten.