Chok ved Christiania: To meter høj stikflamme

Cyklister og bilister fik et gedigent chok, da en stikflamme pludselig rejste sig op fra asfalten ved Burmeistergade tæt ved Christiania i København.

- Det var en el-ledning, der på en eller anden måde var gået hul på, og den var kommet i forbindelse med noget vand, og det gav så den her stikflamme, der i nogens øjne var to meter høj, fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Dannie Rise.

- Der har ikke været tale om en gasledning, som nogle vidner ellers har udtalt. Der er ingen fare på færde, og man arbejder nu på at isolere elledningen, så den ikke giver anledning til mere bekymring.

Politiet og brandvæsnet rykkede strakt ud, da alarmen lød, og de tog umiddelbart ingen chancer, da meldingen lød, at en gasledning muligvis var gået læk.

- Man foretog kortvarigt afspærringer og midlertidig evakueringer, indtil man fandt ud af, hvor slemt det stod til derude. Men folk er tilbage igen nu. Vi er kørt væk fra stedet nu, og det er brandvæsnet også, siger Dannie Rise.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip